Om ejendommen

Ejendommen er opført i 1892 - 1896 med forhus og baghus med oprindelig 43 2-værelses lejligheder, heraf 3 i forhusets kælderplan og håndværk i baghusets kælder. Fra 1984 er ejendommen ejet af en nystiftet andelsboligforening. I ejendommen forefindes i dag 24 andelslejligheder, 1 lejelejlighed og 2 erhvervslejemål samt fælleslokaler indeholdende baderum, vaskeri, cykelværksted, og stor fælleskælder til møder, arrangementer og beboerfester.

Se mere under andelsboligforeningens historie og udvikling menupunktet "Om foreningen".

Om foreningen

Andelsboligforeningen Århusgade 72 - 76 A-B blev stiftet i 1983 og overtog ejendommen - 4 opgange med i alt 40 stk 2-værelses lejligheder opført i 1892 - den 1. januar 1984. Foreningen blev, som en lang række andre i samme periode, stiftet på initiativ af advokat Nicolai Giødesen, der fungerede som administrator helt frem til 2014.

Ejendommen er speciel ved at have et baghus, som der ikke er mange af på Østerbro. Ved stiftelsen var der desuden 3 kælderlejligheder i forhuset - 1 trin ned fra gaden - som kommunen havde kondemneret til beboelse som følge af deres generelle politik om at få afviklet kælderbeboelse. I baghuset var der en lidt dybere kælder, hvor der tidligere havde været en håndværksvirksomhed. Ingen af lejlighederne havde eget bad, og opvarmning var med petroleumskaminer eller el. Der var hele to baggårde med hver sin port: Forhusets asfalterede baggård med det historiske skilt, der forbød børn al ophold og leg i gården efter kl 20. Og baghusets baggård med skure til affald og skrald.

Beboere var typisk studerende eller ældre, langt de fleste enlige eller par uden børn. I 1985 boede der kun 1 barn i de 40 lejligheder. 32 lejligheder blev til andele, mens 8 fortsatte som lejeboliger med AB som udlejer. Mange lejligheder er i dag slået sammen med nabolejligheder til større boliger, så foreningen i dag har 3 stk 6-værelses, 9 stk 4-værelses og 13 stk 2-værelses lejligheder, heraf 1 lejer, dvs. der er 24 andele i foreningen.

Vigtige principper for andelsboligforeningen

Ved stiftelsen var foreningens medlemmer ikke just typisk nyrige, og vedtægter og økonomi blev udformet med ustrakt hensyn til beboere med lave indkomster. Herunder ikke mindst, at beboerne selv skulle varetage en stor del af den løbende vedligeholdelse af ejendommen gennem fællesarbejde, hvor alle i vedtægterne blev forpligtet til at deltage 2 dage pr. halvår i opgaver som maling udvendigt og indvendigt, hovedrengøring af trapper, reparation af træværk og skure mv.

Nogle vigtige år i foreningens historie:

1986 - 1987: Der blev konstateret ægte hussvamp flere steder i ejendommen. En følge af dårlig vedligeholdelse og alt for meget fugt i bygningerne. I stedet for blot at reparere de angrebne steder, besluttede AB at gennemføre en gennemgribende renovering for over 5 millioner kr. Tagpappet blev udskiftet, og der blev lagt centralvarme med forsyning fra fjernvarmenettet ind over alt. Alle vinduer blev skiftet til termoruder med nye dannebrogsrammer i træ. I den ene kælderlejlighed blev der indrettet et baderum med 4 brusekabiner samt et fælles vaskeri. Resten af kælderlokalerne fik ikke varme og nye vinduer fra begyndelsen, men de kom med nogle år senere.

Renoveringen betød, at huslejen måtte fordobles, dog fra et lavt niveau, men en del af de oprindelige andelshavere flyttede, selv om foreningen nedsatte huslejestigningen for de dårligst stillede. Mange nye skulle ind, og andelshaverne havde mulighed for at indstille venner og kærester til de ledige lejligheder. Flere af lejlighederne blev så senere slået sammen...

Efter den store renovering kom en periode med konsolidering, hvor der kun blev udført nødvendig vedligeholdelse, heraf en væsentlig del gennem andelshavernes fællesarbejde. Udover vedligeholdelsen af ejendommen gav det også mulighed for at naboer kom til at kende hinanden langt bedre end i de fleste etagebyggerier i København.

2005 - 2008 blev omgivelserne for alvor ændret, da foreningen sammen med 8 naboforeninger kom med i kommunens Grønne Gårde projekt, hvor kommunen støttede og gennemførte et projekt, der fjernede de sidste baggårdserhverv og alle plankeværker og småskure i karreen og erstattede det med en stor fællesgård med grønne planter overalt, flisebelagte områder i stedet for asfalt og en grøn plæne. Containere til skrald blev placeret på et fælles område for kareen. Kommunen drev den store fælles gård i en periode, men fra 2008 varetages driften af et Gårdlaug "Jyske Have" som alle foreningerne betaler kontigent til, så gården kan drives og forbedres.

2012 - 2016 er der blevet udført en række større vedligeholdelses- og forbedringsprojekter i foreningen, hvor den rekordlave rente har givet større råderum for investeringer. På grund af fugtproblemer i forhusets krybekælder er der blevet lagt omfangsdræn, og fugten er forsvundet. De 3 frie gavle er blevet isoleret med 100 mm isolering med indfarvet puds udenpå. De to kælderlejligheder i forhuset er gennemgribende renoveret og udlejet til erhverv og bidrager nu med 9 % af foreningens indtægter. 12 lejligheder har fået flotte stålaltaner - heraf 7 på sydgavlene - med mulighed for finansiering gennem foreningen. De pudsede facader er gennemgribende renoveret og pudset op med indfarvet mørtel. 4 hovedtrapper har fået lagt linoleum og opgange og døre er blevet malet. Fælleskælderen i baghuset har fået et nyt klinkegulv og HTH køkken med alle hårde hvidevarer. Vi afventer i øjeblikket yderligere 4 altaner, så 16 af 24 andele vil have altan.